Samfund

Særlig borgergruppe tilbydes kørsel til vaccine

Sorø Kommune tilbyder udvalgte borgere vaccine-kørsel.

Efterårets vaccinationsindsats går nu i gang. I den forbindelse tilbyder Sorø Kommune kørsel til borgere, som har modtaget invitation til vaccine, og som har varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Hvis du ikke selv kan komme til vaccinationscentret

Som udgangspunkt skal du selv sørge for transport, når du skal have din vaccine.

Sorø Kommune tilbyder dog kørsel til borgere over 65 år, som har en varig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, og som ikke kan komme frem ved egen hjælp eller med hjælp fra pårørende.

Fælleskørsel på udvalgte dage

Kørslen til og fra vaccine vil foregå som fællestransport på udvalgte dage, som kommunen fastsætter. 

Hjemmevaccine

Hvis det af helbredsmæssige årsager ikke er muligt for dig at forlade dit hjem, kan Sorø Kommune arrangere hjemmevaccine.

Hvis du falder inden for målgruppen for kørsel eller hjemmevaccine, kan du ringe til borgerservice på 57 87 60 00.

Du kan også skrive til vaccine@soroe.dk og aftale nærmere

Kommunen kontakter dig

Når du som borger har anmodet om kørsel eller hjemmevaccine, vil kommunen sende dig oplysninger om de praktiske forhold vedrørende tid og sted.

Kommentarer