Mundbindet vender tilbage
Fra mandag den. 29 november 2021 indføres der krav om brug af mundbind i store dele af samfundet.
Folketingets Epidemiudvalgt har tiltrådt Epidemikommissionens indstilling til genindførelse af krav om mundbind i en lang række sammenhænge i samfundet:
· Kollektiv transport, herunder bus, tog, letbane, metro, færge og indenrigs fly samt taxa.
· Engroshandlen, detailhandlen, herunder i udvalgsvarebutikker, dagligvarebutikker, indkøbscentre, stormagasiner, basarer, arkader, indendørs markeder samt take-away-steder beliggende heri.
· Sundhedssektoren (besøgende, patienter og medarbejdere på offentlige og private sygehuse og klinikker, praksissektoren, kommunale sundhedstilbud).
· Ældreområdet og sociale tilbud (besøgende og ansatte).
Derudover forkortes gyldighedsperioden for COVID-19 test, som grundlag for gyldigt coronapas. For PCR-test (halspodning) er gyldigheden nu 72 timer, mens antigentest (næsepodning, hurtigtest) er 48 timer.
Restriktionerne træder i kraft fra den 29. november 2021.
Kommentarer