Kun tre ting i dit lokum – ellers koster det
At skylle bind, bleer og fiberklude ud i toilettet er et problem, derfor kommer det til at koste.
Fra 1. januar 2023 kommer der nye regler for gebyr på tømning af bundfældningstanke. Hvis det efter 1. januar 2023 registres, at der er affald i bundfældningstanken, og at den af denne grund ikke kan tømmes med forsyningens almindelige bil, vil forsyningen rekvirerer med en specieltømning med en anden slamsugertype. For specialtømning opkræves en forhøjet takst for tømning med special bil og for særlig håndtering af slammet bagefter.
Det er et stort problem, at mange skyller affald, som for eksempel bind, bleer, fiberklude, vådservietter, vatpinde og hår ud i toilettet. Disse fremmedelementer hører ikke til i spildevand og kan, modsat toiletpapir, ikke let, hvis overhovedet, opløses. Den slags affald hører i stedet til i skraldespanden. Hvis affaldet bliver skyllet ud i toilettet, kan det give store problemer på forsyningens pumpestationer og renseanlæg.
Særligt problematisk er det ude i det åbne land, hvor affald i private borgeres bundfældningstanke, fordyrer håndteringen af indholdet fra tankene. De ekstra omkostninger er på nuværende tidspunkt ikke medregnet i gebyrerne, hvilket er problematisk.
Derfor har vi opdateret “Regulativ for tanktømningsordning”, således, at vi kan opkræve et gebyr hos de borgere, som ikke håndterer affald korrekt, og skyller bl.a. bind, bleer og fiberklude ud i toilettet.
Du kan læse det nye regulativ her.
Du kan også læse mere om tømningsordningen på Sorø Forsynings hjemmeside, hvor du også finder kampagnen “KUN 3 TING I DIT LOKUM“.
Kommentarer