Samfund

Hvem skal have Handicapris 2022?

Handicaprådet uddeler hvert år en handicappris til nogen, som har gjort en forskel for at øge livskvaliteten for mennesker med handicap.

Hvert år opfordrer Handicaprådet borgere, organisationer eller foreninger til at indstille kandidater til årets handicappris.

Kender du en person, en forening, en organisation eller en del af erhvervslivet, der har gjort en forskel for at øge eller bevare livskvaliteten for mennesker med handicap?             

Så kan du indstille dem til Handicapprisen i Sorø Kommune.

Modtageren får samtidig et diplom og et kunstværk.

Hvem kan indstilles som kandidat til årets handicappris?

  • Borgere som har ydet en særlig indsats i Sorø Kommune, til gavn for handicappede børn og/eller voksne i kommunen
  • En handicappet borger, der på trods af et eller flere svære handicap, har bevaret et aktivt liv og bidrager med humør og livsglæde til at hjælpe andre
  • En privatperson, forening eller organisation, som har skabt forhold, der kan bidrage til at forøge livskvaliteten hos handicappede
  • En kommunal eller privat institution der i særlig grad tilgodeser handicappedes behov
  • En forretning eller virksomhed i Sorø Kommune, der er indrettet, så den i særlig grad tilgodeser handicappedes behov
  • Det er ikke muligt at indstille sig selv

Hvad kan være baggrund for indstillingen?

  • En særlig indsats i forhold til en enkelt borger eller familie
  • En særlig indsats fra en ildsjæl i en forening, organisation eller lignende
  • En særlig indsats i forbindelse med aktiviteter for handicappede
  • En særlig indsats ydet af en virksomhed i forbindelse med handicappede i erhverv
  • En særlig indsats ydet af en forretning eller virksomhed med henblik på handicaptilgængelighed

Hvem kan indstille?

Borgere, organisationer eller foreninger med bopæl i Sorø Kommune på baggrund af opslag på Sorø Kommunes Facebook side, på Sorø Kommunes hjemmeside eller en af Handicaprådet anbefalet person eller organisation.

Handicaprådet kan beslutte at udskyde årets pris.

Medlemmer af Handicaprådet kan ikke indstilles til prisen. 

Indstilling til Handicapprisen skal være skriftligt begrundet og sendes til csaa@soroe.dk senest den 15. november 2022.

Indstiller til handicapprisen skal opgive navn, adresse, telefonnummer samt mail. 

Prisen

Handicapprisen består af et diplom samt en pris på 10.000 kroner.

Handicapprisen uddeles hvert år i begyndelsen af december.

Kommentarer