Havde meldt sig ud af samfundet
Politiet standsede tirsdag klokken 18.40 en bil i en rutinekontrol på Tersløsevej uden for Dianalund.
Føreren af bilen ville ikke imidlertid ikke oplyse sit navn og sin fødselsdag, og han fortalte politibetjentene, at han havde meldt sig ud af samfundet. Han var dog ikke meldt mere ud, end at han blev anholdt og sigtet for overtrædelse af retsplejeloven, og på politistationen i Slagelse blev hans identitet fastlagt. Det var en 48-årig mand fra København, og han står nu til en bøde for overtrædelsen.
Kommentarer