På Fyn får mandlige fritidskommunalpolitikere til sammen ti gange så meget i eksterne vederlag som kvindelige kommunalpolitikere. I 4 ud af 10 fynske kommuner får kvinder slet ikke eksterne vederlag. Det viser en opgørelse, som Kvinderådet har lavet. ”Hav øje for køn i konstitueringen”, er budskabet fra forkvinde Nanna Højlund.

Ser man bort fra borgmestre og rådmænd, får fynske kvinder i kommunalpolitik til sammen kr. 183.000 i eksterne vederlag om året. Deres mandlige kolleger får til sammen 1,9 mio. Det viser en opgørelse, som Kvinderådet har lavet.

Kvinderådet har også kigget på eksterne vederlag for kommunalpolitikere i 12 andre udvalgte kommuner. Her er billedet det samme: Selvom hvert tredje kommunalbestyrelsesmedlem er kvinde, får mænd mere end ti gange så meget i eksterne vederlag. Blandt de politikere, der får vederlag, er mænds vederlag markant højere end kvinders.

”Det er vigtigt at have øje for køn i konstitueringen. Foruden de eksterne vederlag, går flest borgmesterposter og de bedst betalte udvalgsposter også til mænd. Mænd kan altså bedre leve af kommunalpolitik end kvinder. I det lys er det ikke noget under, at lokalpolitik er så kønsskævt”.

Kommunalpolitik er for de fleste kendetegnet ved, at det skal passes oveni almindeligt arbejde og ulønnet arbejde i hjemmet. Vederlag gør det muligt at købe sig fri fra noget af det.

”Når aflønningen er skæv for mænd og kvinder, så giver det dem forskellige vilkår i politik. Kvinder kan i mindre grad skære andet fra”.

”Hvis man for alvor ønsker flere kvinder i kommunalpolitik, er det om at sikre, at de får lige så gode poster og penge som mænd”, mener Kvinderådets forkvinde Nanna Højlund.