Cykeltyve fanget i Sorø
![](https://soroenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/14/2022/09/c77e0fdcd5189f6427ae446349d34bc2_cykeltyve-fanget-i-soroe_primeImage.jpg)
Tirsdag eftermiddag klokken 14.20 opdagede en borger, at to mænd var ved at stjæle hans el-cykel, der stod i en baggård på Storegade i Sorø.
Da borgeren konfronterede de to cykeltyve, mens de var ved at klippe cykellåsen over, stak de imidlertid af i en bil. Ejeren af cyklen nåede dog at notere sig registreringsnummeret og skyndte sig at ringe til politiet. Et kvarter efter havde en patrulje fået kontakt til de to mænd i bilen, og de blev begge sigtet for tyveri af cykel. Det drejer sig om en 22-årig mand med ukendt adresse og en 24-årig mand fra Tune.
Kommentarer