Samfund

Blåt blod i 75 år

I Hornbæk Sportsforening har alle blåt blod i årerne, og så hedder de Rasmussen. Sådan har det været i 75 år. Foreningen blev stiftet den 15. juli 1945. Jubilæumsdagen falder midt i sommerferien og ovenikøbet midt i corona-tiden, så der bliver hverken reception eller fest, fordi man ikke ville kunne samle alle de, der forventeligt ville deltage i en sådan fejring.

HSF har i stedet valgt at markere 75 året ved udgivelsen af et fyldigt 90-siders jubilæumsskrift, og det er der, påstanden om det blå blod – Hornbæk Sportsforenings farve – og Rasmussen-dominansen underbygges. Mere om det sidst i denne artikel.

Det var få uger efter slutningen på 2. verdenskrig, at driftige Hornbæk-borgere besluttede at etablere en idrætsforening, så børn og unge mennesker kunne få sig sunde fritidsinteresser med primært fodbold, men også med håndbold. Til start blev der spillet bold på en lejet mark midt i Ndr. Hornbæk, men kort efter stillede gårdejer Anker Mogensen sin mark ved Viborgvej gratis til rådighed. Der var kun det minus, at når der ikke blev dyrket sport, så græssede der køer på marken, og sportsfolkene måtte ofte fjerne kokasser fra grønsværen, inden man kunne gå i gang med træning og kampe.

HSF fik placeringer på to andre lokaliteter ved Gl. Viborgvej, før der blev anlagt baner på det område, hvor Hornbæk Skole senere blev etableret i 1956. HSF var der stadig – med et klubhus, der havde en fortid som arbejdsskur ved Bjerregrav Tørvemose. Det blev kaldt hønsehuset og gjorde sin pligt, indtil foreningen i 1960’erne rykkede til Overvænget, fik flere baner og nyt klubhus.

I dag er Hornbæk Sportsforening rykket et skridt længere, som en del af Hornbæk Idræt & Kulturcenter, der indvies i august og dermed giver HSF og andre foreninger i området et topmoderne idrætsanlæg.

– Med det nye gælder det om at bevare vores DNA og det, som HSF står for: foreningskraft med sammenholdet og det sportslige i førersædet – siger formanden Jim Jensen i jubilæumsskriftet, der rummer historier om personligheder, der har gjort HSF kendt – seks håndboldlandsholdsspillere – eller tjent foreningen som spillere og frivillige ledere. Historierne handler ikke så meget om resultater, men om personer og oplevelser, og det gør jubilæumsskriftet til god læsning, selv om man måske ikke lige er fra Hornbæk.

Navnet Niels Rasmussen vil mange nikke genkendende til. Han er HSF’s seneste æresmedlem udnævnt på sin 80 års fødselsdag efter 4 årtier som en utrættelig lederskikkelse på mange niveauer. En anden Rasmussen – den gamle gartner Leo – tog sin tørn som spiller, træner og leder i efterkrigsårene, og sammen med fru Marie lagde de grunden til en stribe af børn, børnebørn og oldebørns med efternavnet Rasmussen, som har præget HSF lige siden. Der er snesevis af dem den dag i dag.

Per Rasmussen var en af dem, der tog initiativ til at starte HSF’s seneste aktivitet, torsdagsklubben for seniorer i området. Han blev i udførelsen bistået af bl.a. Flemming Lanng, der står fadder til yderligere to generation Lanng i foreningen. Nej, Flemming hedder ikke Rasmussen, men han er dog genbo til Jannic Rasmussen, der nok er tilflytter, men som har besat formandsposter i klubben i hele 43 år, og det er en præstation, da han kun har boet i byen i 40 år. Man kan godt være formand flere steder på samme tid! Jannic er i dag formand for byfestudvalget – på 20. år.

Bortset fra det, så hedder de også alt muligt andet i HSF: Thorsen, Jensen, Aaquist, Knudsen, Molbo, Kobstrup og meget andet. En enkelt hedder Joe, uden at det står på hans dåbsattest, og jubilæumsbogen fortæller mere om mange af dem, der tegner og har tegnet HSF gennem 75 år.

Kommentarer