Sorø

Bil konfiskeret – vanvidskørsel

I går klokken 16.07 blev en 43-årig mand blitzet i en af politiets automatiske trafikkontroller, da han kom kørende i bil ad Kalundborgvej i Sorø.

Den 43-årige blev målt til hele 140 km/t på en strækning hvor fartbegrænsningen er 60 km/t. Det vil sige, at han overskred fartgrænsen med mere end 100%, hvilket betyder, at hans kørsel kategoriseres som vanvidskørsel. Ud over en sigtelse for den massive hastighedsoverskridelse blev hans bil også beslaglagt med henblik på konfiskation.

Kommentarer