Sorø

Agressiv mand med kniv anholdt i bus ved Skovsø

Onsdag klokken 14.16 fik politiet en anmeldelse om, at en passager i en bus på vej mod Skovsø havde en kniv med.

Bussen blev standset på Slagelsevej i Sorø, og passageren – en 44-årig mand fra Hillerød – havde ganske rigtigt en kniv i form af en brevåbner med. Den 44-årige havde optrådt truende og aggressivt i bussen, og han blev derfor anholdt klokken 14.40 og sigtet for trusler og for overtrædelse af knivloven. Han blev taget med til politistationen i Slagelse, hvor han blev afhørt. Det viste sig, at den 44-årige var eftersøgt til fogedretten, så han blev senere på eftermiddagen hjulpet videre til retten.

 

Kommentarer